Behandling og forebyggelse af stress med tantra.
Ofte er stress opstået i forbindelse med at vi har oplevet en eller anden form for overskridelse af grænser. Det kan være vi ikke har lagt mærke til at vi har været under for meget press på jobbet, det kan være langvarig påvirkning af udefrakommende faktorer som støj eller anden sansepåvirkning, det kan være uro og utryghed for eksempel i parforhold, familie eller andre relationer, det kan være for hård og vedvarende træning og meget andet.
Stress kan også opstå i forbindelse med akutte hjertesorger. Jeg oplever klienter der både har stress relateret til sorg i forbindelse med sygdom ( familie eller selv), skilsmisser eller kærestebrud og nogle i forbindelse med bortgang af hjertenære.
Fælles for de fleste der har oplevet stress er at vi enten har været under press eller overskredet vores grænser for længe uden at sige fra, eller oplevet noget der akut belaster vores system følelsesmæssigt.
Jeg har sammensat en 3-trinsbehandling som både kan bruges forebyggende og som behandling. Hvis du allerede har stress i et eller andet omfang vil du måske ikke blive “kureret” med det samme, men du vil få nogle gode værktøjer til at blive mere opmærksom på din krop og dit sind fremadrettet, så du dels nemmere kan lære at mærke dine grænser før det er for sent, og samtidig lære at respektere dem. Desuden vil du lære lidt om hvordan du kan selvregulere i de situationer hvor du måske føler et press, som du ikke lige ser en vej uden om.
Hvad er den stressfri tantrabehandling?
Den 3-trins stressfri tantrabehandling består af 3 hovedelementer/behandlinger som vil blive sat sammen så de matcher dig og dit behov bedst.
- Vi arbejder med at skabe mere kropsbevidsthed. Målet er at du skal komme i så god kontakt med din krop (og sind), at du vil have meget nemmere ved at mærke hvornår du befinder dig på kanten af dine grænser og stress.
- Igennem tantrisk kropsbehandling og kommunikation arbejdes der med at mærke og sætte grænser. Dvs. du lærer her at komme i kontakt med dit behov for at lytte til, og respekterer hvor dine grænser er. De færreste er opmærksomme på i hvor høj grad vi tilsidesætter os selv i vores mange relationer.
- Den tredje del er den du måske vil glæde dig mest til. Her vil du modtage tantrisk healingsmassage, som er en af de mest afstressende massager du kan ønske dig. Vi vil bruge alt det du har lært så du kan få den bedste oplevelse af fred og ro i krop og sind. Hvis du er akut stressramt, kan det også være en mulighed at du modtager denne dejlige massage det antal gange der skal til for at få dig tilstrækkeligt ned i gear mentalt og kropsligt, til at vi kan arbejde med de andre elementer.
3-trins behandlingen består af af 3 behandlinger hvor vi bruger ovenstående elementer. Derefter kan der selvfølgeligt foretages yderligere tantramassager.
Hvor stresset skal du være?
Jamen egentligt skal du helst slet ikke være stresset. Behandlingen er ideel til alle og er formidabel som forebyggelse mod stress. Men har du oplevet en grad af stress allerede, eller har du fx. post traumatisk stress syndrom, så kan behandlingen hjælpe dig til at finde en vej ud af det. Dels bliver du mere opmærskom på samspillet imellem din krop og sind, så du nemmere kan observere og respektere dine grænser inden bægeret flyder over, men du får også gode redskaber til hvordan du kan “få stressen ud af kroppen”.
Du er velkommen til at ringe eller skrive til mig hvis du vil finde ud af om det er det rette for dig.
Du har oven i købet mulighed for at få dette til halv pris hvis jeg må bruge dig som “case” til mit speciale.
Hjælp mig med at hjælpe andre. Del tilbuddet her så flere ser det! Så får jeg også mulighed for at lægge mere info ud til gavn for alle når specialet er i hus!
Vh Rasmus
- Boganmeldelse - 21. november 2015
- Mie’s tantraoplevelser - 2. marts 2015
- Poul’s oplevelser - 1. marts 2015